Hannover Messe: Nyt B&R produktprogram med OPC UA over TSN
Ved Hannover Messe (hal 9/stand D26), vil B&R være de første til at præsentere et produktprogram, der anvender OPC UA over TSN. Med det, er visionen om en interface-fri kommunikation fra censor til skyen, nu en realitet. Den åbne standard betyder, at maskinbyggere ikke er låst til en specifik udbyder, og bliver frigjort i forhold til deres maskiners design. Et andet højdepunkt i udstillingen vil være B&R’s fulde integration af robotter i maskinens styringssystem.
OPC UA over TSN er en standard kommunikationsprotokol, som tillader at komponenter fra forskellige producenter kan kombineres efter behov. OPC UA over TSN erstatter en masse konkurrerende protokoller, hvilket gør den maskinelle udvikling både lettere og mere fleksibel. Det nye B&R produktprogram gør det muligt for maskinbyggere at gøre brug af fordelene ved den åbne standard kommunikationsprotokol. Besøgende på B&R standen kan få et førstehånds indtryk af en nye verden med problemfri OPC UA over TSN forbindelse.
Skift til den nye standard
Ud over X20 PLC’er, bus controller, industrielle PC’er og panel PC’er, indeholder B&R’s OPC UA over TSN produktprogram også en TSN switch. Automatisk switch konfiguration i Automation Studio sparer tid og gør maskinudvikling ikke bare mere fleksibel, men også hurtigere.
Robotten i hjertet af maskinen
Opsætningen af robotter og synkroniseringen af dem sammen med resten af maskinen, har traditionelt set været en kompleks og besværlig proces. På Hannover Messe vil B&R demonstrere, hvordan robotter nu er lige så lette at implementere som enhver anden automation komponent. Der er ikke længere brug for dedikerede robot controllere, ekstra kontrolskab eller separate robotapplikationer.